Bio-Salon består primært af skriveøvelser med afsæt i erindringen, og feedback i en mindre gruppe. Der kan indgå meditation, billeder, musik, uddrag af litteratur og kropsterapeutiske redskaber. Indholdet tilpasses, så deltagerne mødes, hvor de er.
I en digital opbrudstid synes tid og sted ophævet. Der er en længsel efter det, som må gro organisk frem; årstider og rytmer. Indsigter, sammenhæng og mening. Og fællesskaber, der accepterer og spejler det, der er. Dette er Bio-Salons formål.
Alle oplever sejre og nederlag, glæde og sorg. Med non-stop teknikker og en tryg atmosfære kan alle forudsætningsløst lege og gå på opdagelse i sproget. Ingen skal se, hvad man skriver, og man deler kun det, man har lyst til. Baggrund og alder er underordnet.
'Byd din nabo på en historie' er en gratis aktivitet for alle københavnere +65 år.
Har du lyst til at være i et fællesskab, hvor du skriver og fortæller om din livshistorie? Aktiviteten ’Byd din nabo på en historie’ var sidste sæson en stor succes, og er nomineret til årets Fællesskabspris og Spirepris. Den er et samarbejde mellem Partnerskabet i Urbanplanen, Københavns Kommune og Bio-Salon, der faciliterer historierne. Formålet er at skabe et meningsfuldt fællesskab og modarbejde ensomhed. Læs mere her:
http://navisen.dk/blog/bekaemp-ensomhed-med-historier/
Hver onsdag
Kl. 10-12
Dyvekevængets Beboerhus, Urmagerstien 28 i Urbanplanen
København S
Pga. covid-19 er aktiviteten pt aflyst
Læs mere og se flere eventsVed at være nærværende, lyttende og spejlende får du ledetråde og plads til at finde egne svar.
Du skærper din hukommelse og historiske bevidsthed; hvor kommer jeg fra og hvor er jeg på vej hen? Samtidig opøver du tillid til underbevidsthedens underfundige 'sprog' - legende indfald og intuitiv viden.
”At se en verden i et sandkorn og en himmel i en vild blomst, at holde uendeligheden i sin hånd og evigheden i en time,” skriver digteren og mystikeren William Blake.
Det samme sker i Bio-Salon, hvor mindre hændelser og detaljer ofte kan pege på en central rød snor, der løber livslangt gennem et menneskes tilværelse.
Skriv og hør mereJournalist fra RUC. Praktik på Berlingske og speciale om "Journalistens forhold til den sårbare kilde." Mangeårig skribent for Kristeligt Dagblad. Forfatter til bl.a. "Tanker og trøst - når livet gør ondt." Uddannet proceskonsulent, kropsterapeut og meditationsguide.
En Bio-Salon cyklus består af 5 lektioner - og en senere opfølgning -
hver 14. dag á 2,5 time, som tager udgangspunkt i temaerne:
Sanser, rødder og udforskning.
Relationer, drivkraft og drømme.
Værdier, roller og tro.
Brud, tab og vendepunkter.
Røde tråde og mønstre. Tidslinje.
Vi afholder saloner i inspirerende lokaler på Amager. Er I en gruppe, kommer vi også gerne ud til jer. I Bio-Salon kan omgivelserne være med til at forme indholdet. Hvilke historier får man i en dagligstue, i en bunker, på en båd, i en kongelig sal eller om et lejrbål i skoven?
Forskningen har vidst det længe; at skrive om sine tanker og følelser er stærkt helende for både krop og sind. Patienter får bl.a. markant færre smerter, søvnløse sover bedre og hjertepatienter får et stærkere hjerte, viser adskillige studier.
Bio-Salon er inspireret af Narrative Medicine fra Columbia University med fokus på det æstetiske udtryks styrkende potentiale, og af Ekspressiv Skrivning udviklet af psykologiprofessor James W. Pennebaker, hvor man metodisk skriver om sit indre liv.
Få del i en transformerende proces, hvor ny mening og nye sammenhænge opstår i et fællesskab i øjenhøjde. Du vil opleve et større kreativt flow, et psykisk løft, en dybere forståelse af dig selv, dine relationer og dine valg - og ofte også forløsning af gamle mønstre.
Samtidig opøver du evnen til at skrive og fortælle historier, får skrivetips og litterære virkemidler, som også kan bruges professionelt. Dit udbytte afhænger naturligvis af dit engagement. Du gør arbejdet.
Her kan du se forskellige muligheder og udbytte af Bio-Salon.
Skriv skitsen til din livshistorie
Følelsesmæssig heling
og eksistentiel vækst
Kommunikativ empowerment
Nye perspektiver på dit liv
Har I en særlig problematik, skræddersyr vi kurset til jer
Udvikling, sammenhold og ny retning i gruppen
Vi kommer gerne ud til jer eller arrangerer særlige steder
Coaching af personlige problematikker
Feedback på tekster og hjælp til struktur og disposition
Skrivecoaching, hvis du oplever skriveblokering
Få 15 minutters afklarende og uforpligtende session inden du beslutter dig for et kursus. Har du spørgsmål eller feedback, hører vi gerne fra dig.
Vi laver forløb for organisationer, kontakt os og hør, hvordan vi kan hjælpe jer.